Kærestekedelig.

Kærestekedelig.. Dear sweet mother of god, hvor jeg dog hader det fucking ord! Eller, for at være præcis er det faktisk ikke et ord, det er 2 ord med 2 forskellige meninger sat sammen, for at fremprovokere fordommen om at folk med kærester bliver skygger af deres gamle jeg.. Det er en sørgelig og ensom singles desperate forsøg på at presse en ven med ud i byen.. Mig selv formår for det meste at slå det fra mig, når det ord ryger ud af en person i min retning.. Men, det er selvefølelig noget man hører og i et kort sekund overvejer.. Nu det ikke fordi jeg skal sidde her og være helt frelst fordi jeg er i et forhold.. Jeg ved udmærket godt at der er folk der passer den beskrivelse perfekt, de er virkelig kærestekedelige.. Undertegnede har endda også passet den beskrivelse engang.. men mere om det senere.. Grunden til at jeg faktisk sidder med mine fingre og taster disse - forhåbentligt en eller anden dag læste ord - er at jeg så sent som igår havde et mindre skænderi med min bedre halvdel omkring lige præcis dette fænomen.. Jeg har ingen intentioner om at nå det punkt hvor jeg selv syntes jeg er kærestekedelig, men jeg holder dog også fast på mine principper om at en aftale er en aftale.. og det går begge veje.. Nu er det bare sådan at jeg aldrig har oplevet at få smidt sætningen "du er så vennekedelig" i ansigtet af en kæreste.. Sjovt nok er det kun ens venner der har licensen til at kunne bruge det ord, når de klokken halv lort om natten ringer og hører om man skal være stiv!
Venner skal passes, ingen tvivl om det.. det er dem der skal kunne samle dig op hvis forholdet ikke holder..
Efter det førnævnte skænderi igår begyndte jeg at svælge i minder om hvornår jeg sidst havde et skænderi hvor dét ord indgik.. Se, der er nemlig versioner af hvordan folk opfatter det at være kærestekedelig.. Der er dem der bare vil have en druk partner, hvilket mine venner - heldigvis - også kun forlanger af mig.. og så er der dem der vil have deres gamle single ven tilbage.. Jeg var så heldig at befinde mig i et forhold hvor 90% af min kærestes "venner" bestod af dem der har den sidstnævnte opfattelse.. Det er ikke fordi de nødvendigvis var forkert på det med at være kedelig, for det var vi.. Jeg mistede for en periode også en meget nær ven til det forhold.. Men, problemet lå i at disse førnævnte venners selvtillid åbenbart var viklet ind i det faktum at jo flere af dem der scorede, jo mindre ville de hade sig selv dagen efter, eller noget i den stil.. Forhold er svære nok i forvejen.. Hvad er det for nogle elendige venner der skal rakke ned på det, og gnide salt i såret.. Venner skal være der til at samle dig op .. ikke vælte dig.. 
Der findes ikke nogen magisk linje mellem kæreste og venner.. Men at nedgøre en person for at være i et forhold er bare dårlig stil.. og ret patetisk, hvis du spørger mig.. En rigtig ven ville kunne konstruere mere end den forfærdelige kliche der er "tsk, du så kærestekedelig".
I det mindste har jeg en kæreste at være kedelig med