torsdag

Den dårligere dag

Den dårlige dag.. Den dag hvor man bare ikke skulle være stået ud af sengen.. 
Jeg har i skrivende stund stadig ikke fået kigget på mine lektier til i morgen, på trods at vi snakker en små 100 sider. Hvis vi tager den fra starten: Jeg kom for sent op, fordi min mobil åbenbart ikke ville afspille lyde eller vibrationer, jamen så det da også let at høre sin alarm? Jeg missede nogle efterhånden tiltrængte spansk timer. Nåede aldrig at komme i bad, håret blev til en hue, tøjet blev til en trøje og de nærmeste par bukser.. De 100 siders lektier blev uddelegeret, og efterfulgt af en matematik prøve jeg bare ikke lige havde det store overskud til. Maden var - som den plejer - den samme trivielle gang snask, nede fra Bjarne.. Da dagen endelig nåede sin afslutning, blev jeg overbragt med hvad jeg kun kan kalde for dårlige nyheder.. Da jeg endelig kom hjem var maden ikke ligefrem noget gastronomisk eventyr.. Jeg har stadig ingen ide om hvad der sker med den vare jeg bestilte fra USA, da jeg ikke ved noget som helst om hvordan de køre det derover.. Jeg sidder alene på mit værelse, det eneste selskab jeg har er mine egne tanker, som køre rundt og runder nogle mørke hjørner.. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en sang, der kan gøre mig i bedre humør, eller give mig nogen som helst indblik i denne lidt mørke time.. Så status quo er: Det har ikke været den bedste af dage.. 

.. Men, er disse dårlige dage nu også så slemme? .. Hvis jeg vælger at kigge tilbage på dagen, via en slidt kliche, og se glasset halvt fyldt, er det anderledes. Jeg burde vel nærmere tænke på at jeg snart har sommerferie, jeg er ung og omringet af vidunderlige venner. Burde være glad på mine venners vegne, og tilsidesætte min egen følelse omkring deres situation.. Hvorfor er det at jeg ikke husker alt den latter, som jeg har nydt og spredt i dag.. Alt i alt er det jo disse såkaldte dårlige dage, der gør de andre dage til de såkaldte gode dage, eller hvad?

it's easy to forget, when you choke on the regrets.. 

Er du nået hertil? Jamen så tak fordi jeg måtte spilde din tid.. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar