En 1. Maj jomfrus bekendelser

*Bib-Bib* Klokken er 7.45 .. Jeg har været på cafeaften - aftnen inden - og jeg har været æskestiv og hjemme klokken lidt i lort.. Uden nogen som helst omtanke for det at skulle op og aflevere engelsk stil dagen efter, har jeg været stiv og brugt en del timer på at stene dårligt tv.. Kort sagt: Jeg slår over på snoze og sover videre. *Bib-Bib* klokken er nu 7.55. Jeg får mig kæmpet op og bakser ud i bad, smider noget kluns på og pakker et tæppe + en trøje, jeg ankommer til skolen lidt i 9.. Dette er starten på hvad der nok er verdens mindst seriøse engelsk time, efterfulgt af verdens mest ligegyldige "hvordan har du det i klassen" samtale. Da klokken så bliver FÆLLEDPARKEN! Begiver jeg og mine ligeså bagstive venner sig afsted mod stationen.. Med "kolde" øl og højt humør er vi godt på vej, vi kapre et 4 mands sæde hvor den 4 mand - en fed ilelugtende mand med små fødder - som så ender med at blive min sidekammerat. Vi ankommer omsider til plænen, slår os ned med lidt reggae musik i baggrunden tegner dette til at blive godt. Vi støder til de andre fra klassen senere hen. ved området der er mere befolket end én isbod på en 40 graders varm sommerdag. Men her ligger vi så, og jeg bliver mere og mere fuld, og i takt med at jeg bliver mere fuld, jo mere skal jeg ud i busken, og for hver gang jeg kommer derud er der flere mennesker ude i de små skovområder. I skovområderne er der til at starte med - næsten - kun drenge, men som tiden går lusker pigerne ind, dette medføre en møde med den menneskelige autonomi jeg sent vil glemme... 105 kilo middelaldrende, bumset, appelsinhuds ramt røv, er det eneste mine øjne opfanger, kvalmen indtræffer hurtigt. Jeg får mig kæmpet tilbage til vores lille plads. Efterfølgende går det hele meget godt. Jeg tager i selskab med en veninde hjem og henter sprut, for vi skal da til afterparty hos en fyr jeg kun kender som "verdens flinkeste mand". Det viser sig at verdens flinkeste mand lever fint op til sit navn, men jeg er på det her tidspunkt så "solet" og dehydreret at det eneste væske der ryger ned er vand. Det meget hyggeligt, men jeg beslutter mig at tage hjem og lide i ensomhed. På stationen kommer der et par på en 14-15 år. Pigen ligner en der har slugt en matas, og drengen ligner en der har boet en i bøtte DAX. Det er cirka omkring da de står 5 meter fra mig, at jeg indser min ipod ligger derhjemme. Jeg er i de næste 11 minutter tvangsindlagt til følgende samtale mellem matas & DAX: Matas: Altsååååå skaaaat, du sagde jo at toget kørte! .. DAX: Hallo baby! Det troede jeg også det gjorde, lisom .. Matas: Det bare lisom super nedern at stå og glo her, ik .. DAX: Hey baby! Du må ikke hate, jeg elsker dig jo lisom .. Matas: Elsk også dig skaaaaat... De resterende par min. er det kun lyden af deres læber/tunger/drøbler der kan høres.. Jeg kommer endelig hjem og smider mig i, hvad der føles som verdens blødeste seng.. Næste morgen får jeg drukket 2 liter vand og er klar igen..
Tak for en nice 1 maj alle sammen, det gør vi fandeme igen!